5 velmenende råd om forbrugerlån

Der er mange danskere, der optager forbrugslån i perioder, hvor de har behov for yderligere finansiering af uforudsete omkostninger eller et ønsket forbrugsprodukt. Hvis økonomien kan bære det, men du mangler den fornødne likviditet, så kan det være en god idé at optage et forbrugslån, men det er dog særdeles vigtigt, at man sætter sig ind i de lånetermer, der følger med det respektive lån.

Nedenfor finder du 5 gode råd, der skal tages i betragtning, hvis du tænker på at optage et forbrugslån.

Kend de årlige omkostninger i procent – ÅOP

Desværre er der mange låntagere, der udelukkende holder øje med renten på lånet når de sammenligner de forskellige forbrugslån. Det kan være mere end bare almindeligt misvisende. I stedet bør du have fokus på de årlige omkostninger i procent (ÅOP), da denne måleenhed dækker alle årlige omkostninger forbundet med lånet. ÅOP er en enhed der er vedtaget politisk ved lov, netop for at gøre lånemarkedet meget mere gennemsigtigt end det var før i tiden. Det er lovpligtigt at lånefirmaerne oplyser deres ÅOP for de enkelte lån de tilbyder klart og tydeligt. Hvis du anvender en af de mange sider på nettet der tilbyder lånesammenligning, så er det altid ÅOP’en du skal have blikket på. ÅOP udregnes ved at tage både renteomkostningerne i et år, opstartsgebyr og alle andre gebyrer og udgifter der er forbundet med det respektive lån og sammenregne det til et procentbeløb. Derfor handler det om, at finde et lån med så lav en ÅOP som muligt.

Indhent mere end ét lånetilbud

Priserne på forbrugslån er stærkt varierende fra långiver til långiver, hvorfor det er vigtigt at indhente mere end ét lånetilbud. Det anbefales som minimum at indhente 3 lånetilbud fra forskellige låneudbydere. Du vil blive overrasket over de enorme prisforskelle på det danske lånemarked. Du kan gøre dette på den nemme måde ved at anvende én af de førnævnte lånesammenligningssider på nettet, men skal det være helt præcist, så må du i gang på den hårde måde ved at ringe til dem (du finder telefonnumre på deres hjemmesider) i åbningstiden og spørge til hvilken rente de kan give dig og hvilket omkostninger der ellers er forbundet ved deres lån. Især det med renten er vigtigt, da mange lånefirmaer giver meget forskellige renter alt efter hvordan din økonomi og øvrige forhold ser ud.

Forhør dig i banken først

I og med, at hovedparten af de danske online långivere ikke kræver en sikkerhedsstillelse, så har det effekt på prisen. Hos banken er risikovilligheden naturligvis mindre, men det medfører også en lavere rente og færre omkostninger. Forhør dig derfor altid i banken, inden du søger et lån på nettet. Beslutter du dig for et banklån i stedet for et online forbrugslån, så er det igen en god idé ikke bare at gå ind i den bank du er kunde i og sige ja til det første det bedste lån. Ring rundt og forhør dig hos andre konkurrerende banker og hold deres lånetilbud op imod hinanden.

Du kan fortryde købet af en computer - og optagelsen af et lån.
Du kan fortryde købet af en computer – og optagelsen af et lån.

Gør brug af din fortrydelsesret

Hvis du ved en fejltagelse foretager en lidt for hastig beslutning, så har du mulighed for at ophæve lånet, hvis du fortryder. Ved online lån har du nemlig en 14-dages fortrydelsesret, der altid kan bruges indenfor fristen, hvis blot du betaler det fulde beløb tilbage til långiveren. Dette er vigtigt at holde sig for øje i en situation, hvor du kommer på andre tanker. Der kan være flere årsager til din fortrydelse. Måske synes du alligevel ikke at dit behov er stort nok til at du skal gældsætte dig, måske synes du alligevel ikke at din økonomi kan bære afdragene, måske ændrer dine forhold sig. Grundene kan være mange, det vigtige budskab her er, at du inden for 14 dage kan fortryde dit lån.

Lån ikke flere penge end du kan afdrage

Dette er den største fejltagelse, der kan begås i forbindelse med optagelse af et forbrugslån – og desværre er der mange danskere, der alligevel låner mere end hvad de kan betale tilbage til långiver. Der er mange långivere, der tilbyder høje lån, hvilket nemt kan virke fristende. Det er dog vigtigt, at du ikke lader dig friste af et større lån, men udelukkende låner til det aktuelle forbrug og dermed heller ikke skaber en yderligere gæld. Lån aldrig penge til at betale anden gæld af med. Det er en skrue uden ende og en virkelig dårlig spiral, du kun taber på, på grund af gebyrer og renter. Hvis du vil låne et større beløb så læg først et budget, hvor du sikrer dig at der er plads og rum til at afdrage de nødvendige penge over de kommende år frem.

Er du ude efter et kviklån på få tusinde kroner, så kan det næsten være hip som hap hvilken låneudbyder du bruger, men er det derimod et større forbrugslån på mange tusinde du optager, så vil du kunne spare rigtig mange penge, ved dels at følge vores 5 gode råd herover, men også ved at anvende din egen gode og sunde fornuft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *