Reglerne for kørselsfradrag er egentlig ret simple, da du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 12 km på arbejde. Dvs. at du får ikke kørselsfradrag for de første 12 km.
Det beregnes ikke ud fra, hvad det koster dig at komme på arbejde, men er beregnet på nogle satser.
Hvem kan få kørselsfradrag
Det kan alle, som har et job med mere end 12 km på arbejde. Ifølge SKAT’s hjemmeside gælder det alle typer af jobs. Eneste krav er, at det er et job.
Dvs. at du kan have et lønmodtagerjob, studiejob eller job med løntilskud. Hvis det kan kategoriseres som et job, så har du også ret til kørselsfradrag.
Eneste krav er sådan set, at du selv betaler for din transport, så hvis din arbejdsgiver gør det, kan du ikke få kørselsfradrag for det.
Hvad er satserne?
Da de 12 km er afstanden mellem dit job og dit hjem, så får du intet fradrag for de første 24 km. Dvs. 12 km til arbejde og 12 km hjem fra arbejde.
For de næste 25-120 km får du 1,93 kr. pr. kørt kilometer. Dvs, at hvis du har 50 km til dit job, så får kun fradrag for 76 km eller 146 kr.
Over 120 km får du 0,97 kr. pr. kørt kilometer, medmindre du bor i en udkantskommune, så får du stadigvæk 1,93 kr.
Bor jeg i en udkantskommune
Pga. disse satser er det værd at vide, om du bor i en udkantskommune, når du skal udregne dit fradrag.
Følgende kommuner gælder med som en udkantskommune: Læsø, Morsø, Langeland, Lolland, Brønderslev, Norddjurs, Ærø, Samsø, Hjørring, Tønder, Svendborg, Bornholm, Frederikshavn, Vesthimmerland, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Jammerbugt, Skive, Odsherred, Slagelse, Struer, Sønderborg, Vordingborg, Thisted, Aabenraa
Hvis du har ret til kørselsfradrag, så noteres det i din årsopgørelse i rubrik 51. I din forskudsopgørelse skrives det ind i felt 417.