Mange danskere venter i spænding på at høre, om de skal have skat tilbage hvert år. Mange får imidlertid en ubehagelig overraskelse, når det viser sig, at de skylder et større beløb. For mange danskere kan en sådan udgift slå bunden ud af budgettet, men det kunne have været undgået.
Hvis du tjekker din forskudsopgørelse løbende, så mindsker du risikoen for, at du får ubehagelige overraskelser. Derudover øger du også dine chancer for at spare penge i skat,
Danskere overser muligheder
Mange danskere overser mange muligheder for at spare penge i skat, fordi de ikke får tjekket deres forskudsopgørelse. Kørselsfradrag og håndværkerfradrag er blandt de mest almindelige ting, som bliver overset, når forskudsopgørelsen ikke bliver tjekket.
Derfor bør du løbende tjekke din forskudsopgørelse igennem året, så du er sikker på, at alt er udfyldt korrekt. Sørg for at kigge på alle felter i forskudsopgørelsen, så du er sikker på, at du ikke glemmer vigtige punkter.
Hvis du er i tvivl om ting vedrørende din forskudsopgørelse, er der mulighed for at læse guides online. Alternativt er det også muligt at ringe til SKAT og modtage hjælp med at forstå forskudsopgørelsen helt korrekt.