SKAT er ikke et nemt fag. Og det er ikke nemt at finde ud af, hvordan moms i en virksomhed afstemmes, hvordan løn udbetales til medarbejderne og hvordan selskabsstrukturen i det hele taget fungerer.
Men netop den viden kan være med til at lande dig et job i en større virksomhed som in-house-regnskab eller i en revisorvirksomhed som medhjælp. Også selvom du ikke er uddannet revisor.
Det kan lade sig gøre ved hjælp af regnskabskurset fra Vejentiljob.dk. Det er et 6 ugers kursus, der bliver tilbudt til ledige. De ledige har, såfremt de er i første ledighedsperiode og over 25 år, ret til kurset, hvis pris på lidt over 20.000 kroner betales af jobcenteret og a-kassen (altså uden udgifter for den enkelte kursusdeltager).
På de 6 uger kurset varer, lærer kursisten alt relevant omkring grundlæggende regnskab. Man bliver ikke statsautoriseret revisor af at tage kurset – men forstår man forskellen på et holdingselskab og et driftsselskab, kan man afstemme moms og er man ferm i Danløn kommer man langt alene på dette.
6 ugers kurser snart ikke længere en mulighed
Flere politikere – især fra De Radikale – har lagt op til, at ordningen med 6 ugers kurser snart bliver ændret.
Formålet hermed skal være ikke at bruge mange af samfundets ressourcer på uddannelser, der måske ikke giver den værdi, de burde.
Derfor vil der, hvis det nye lovforslag går igennem, blive ændret på loven således at man ikke har “ret” til et 6 ugers kursus – men mulighed for at få et, hvis ens jobcenter tror, at det vil øge ens chancer for at komme i job tilpas meget til at retfærdiggøre prisen for kurset.
Dette forventes at blive en realitet ikke før slutningen af 2014. Indtil da er det som ledig blot et spørgsmål om at udnytte denne ret, da andre ledige gør det og det for virksomhederne er et plus, at den ledige under lediggangen har forsøgt at opkvalificere sig selv.