Hvordan får jeg fradrag på mit lån?

Et boligkøb bliver typisk finansieret med to slags lån. Et realkreditlån, som dækker 80% af købesummen, samt et almindeligt boliglån, som dækker de resterende 20%. Hvis du har mulighed for det, kan du også finansiere udbetalingen til boligen med egen opsparing.

Når du skal låne penge til et boligkøb, kan det være en fordel at bruge en sammenligningstjeneste. Det kan være med til at give dig et overblik på et marked, som let kan komme til at virke uoverskueligt. Det gør det lettere at finde det lån, som passer til dine behov.

Når du har undersøgt dine lånemuligheder, er næste trin at tage kontakt til låneudbyderne. Lån penge hos et realkreditinstitut eller anden låneudbyder, og du vil være godt på vej til at kunne finansiere et boligkøb. Når du har optaget et lån, kan du også få skattefradrag på dets renter.

Hvad er et skattefradrag?

Skattefradrag dækker over det, som du kan trække fra i skat. Kørselsfradrag, donationer og andre udgifter er mulige at trække fra i skat. Dét, som dog er særligt interessant for en boligejer, er muligheden for at trække renterne på sit lån fra i skat.

Alt afhængig af, hvordan dine udgifter og indkomst ændrer sig, ændrer dine muligheder for skattefradrag sig også. Derfor er det vigtigt, at du husker at tjekke efter, hvad Skat har registreret om din indkomst og udgifter.

Forskudsopgørelsen

Forskudsopgørelsen dækker over det, som Skat forventer, du skal betale det kommende år. Forskudsopgørelsen retter som udgangspunkt sig selv automatisk. Det er også under din forskudsopgørelse, at dit skattefradrag indgår.

Når du optager lån hos et realkreditinstitut, bliver dit lån registreret hos selskabet og sendt videre til offentlige registre. Udover det er realkreditinstituttet også forpligtet rent juridisk til at fortælle myndighederne, når du optager et lån hos dem.

Når du kommer ind på Skats hjemmeside, vil du kunne se alle dine personlige oplysninger. Det er også på Skats hjemmeside, at du selv kan indtaste dine oplysninger og sikre dig, at tingene stemmer overens.

Træk renter fra forskudsopgørelsen

Når du optager et lån, skal du løbende betale af på det. Uanset om det er afdragsfrit, variabelt eller fastforrentet, vil du på et tidspunkt skulle begynde at afdrage på det. Når du afdrager på dit lån, kan du derfor også trække renterne fra lånet fra i skat.

Hvis du har optaget et variabelt lån, kan renten variere fra år til år. Da renten på et variabelt lån bliver bestemt af ydre omstændigheder, er det derfor ikke til at forudsige, om renten kommer til at stige eller falde. Derfor vil dit fradrag også ændre sig, alt afhængig af renten på lånet.

Hvis du har købt bolig sammen med din ægtefælle, kan I deles om at trække renterne fra i skat på jeres realkredit- og boliglån. Hvis I skulle blive skilt, kan I dog ikke fortsætte med at deles om udgifterne. Derfor er det op til en af jer at skulle fortsætte med at betale for renterne på lånet.