Bruttolønsordningen – kan det betale sig?

Bruttolønsordningen – kan det betale sig?

Det er ikke usædvanligt, at medarbejderne på landets arbejdspladser får stillet personalegoder i udsigte, når de starter på en ny arbejdsplads. Ofte er der tale om goder såsom; kost og logi, fri bil, fri telefon eller fri sundhedsforsikring og behandling, men disse gode tæller faktisk som en del af din indkomst, og derfor skal du betale skat af dem.

Bruttolønsordningen bruges, når virksomheden tilbyder sine medarbejder nogle goder på arbejdspladsen frem for en kontant løn. Det kan dog være svært for medarbejderne at finde ud af, om personalgoder kan betale sig, da det jo i realiteten er medarbejderen selv, der betaler for goderne.

Hvad er bruttolønsordningen

En bruttolønsordning er en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om, at arbejdstageren får en bestemt gode stillet til rådighed imod en tilsvarende reduktion i bruttolønnen. For arbejdsgiver medfører brug af bruttolønsordningen derimod ingen udgifter udover administration og arbejde med at oprette ordningen. Derimod er det for arbejdstager ikke altid lønsomt at få personalegoder gennem en bruttolønsordning, da nogle personalegode beskattes fuldt ud.

Så står du overfor at skulle vælge personalegoder er det med at vælge de goder, der beskattes med en lavere værdi, end produktets reelle markedsværdi eller som er skattefri. Det kan være personalegoder som:

  • Internet og bredbåndsforbindelse i hjemmet
  • Massage eller fysioterapi, der bruges til at modvirke arbejdsskader
  • Buskort/togkort fra og til arbejdspladsen
  • BroBizz, der bruges i forbindelse med arbejdet
  • Parkering ved arbejdspladsen
  • Uddannelse, hvis det er relevant for din stilling

Det er dog en vurderingsag fra gang til gang om udgiften til personalegodet står mål med tabet af bruttoindkomst.

Fri telefon og bil

To af de mest populære personalegoder er fri mobil og bil til brug i arbejdstiden. Men også ordninger som fri kost og logi samt sundhedsforsikring er et populært medarbejdergode. Disse goder bliver dog fuldt beskattede og er derfor ikke nødvendigvis rentabelt. I realiteten er der ikke begrænsninger på, hvad der kan udbydes som personalegode, så vælger din arbejdsgiver at tilbyde en iphone, Apple iwatch tilbehør, rengøringshjælp, en båd eller andet, er det fuldt lovligt.

Får du fri bil som en del af din lønpakke, skal du både betale skat af en procentdel af bilens værdi og derudover miljøafgift. Det betyder dog ikke noget, hvor meget du kører, så har du et arbejde, hvor du kører meget og bruger du også bilen meget i fritiden som eksempelvis sælger, kan fri bil være et rentabel gode.

Angående fri mobil, så blev multimediebeskatningen afskaffet i 2012, og dermed blev den årlige afgift på 3000 kr. for arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse eller telefon fjernet. Men i dag bliver du dog stadigvæk beskattet af din arbejdsmobil, som betyder en årlig afgift på 2500 kr. Et beløb, der ikke reduceres med tiden og som betyder, at du får 1200 kr. mindre udbetalt om året. Vælger du derimod at bruge din private telefon til arbejdsbrug, kan du få forholdsvis meget telefoni for de 1200 kr., som du ellers ville gå glip af.

a-kasse

Sådan sparer du penge på din a-kasse

Hvis du synes dine månedlige betalinger til din a-kasse fylder for meget i det månedlige budget, er det muligt at finde et bedre alternativ, det er både nemt og du har mulighed for at opnå store besparelser. Ved at følge en række tips, kan du finde frem til en billigere a-kasse.

Det er lige meget hvilken a-kasse du er medlem, du vil stadig modtage den samme dagpengesats, hvis du pludselig bliver fyret og står uden arbejde. Det kan altså betale sig at kigge markedet i gennem, så man kan bruge differencen på andre vigtige ting. Du kan gøre brug af en prissammenligner, så du kan finde en billigere a-kasse. Læs mere

penge skat hvordan

Genvurder din bolig og opnå en besparelse på dit lån

Men har altid mulighed for at omlægge sit nuværende lån, og nogle gange kan det være en fordelagtig ting at gøre, da man kan opnå en besparelse på en evt. forøgelse af boligens værdi. Væsentlige ændringer i boligen, såsom renovering af tag, badeværelse, ny terrasse øger boligens samlede værdi. Det kan også være en generel stigning af alle huspriser i området, som har gjort boligen markant mere værd. På baggrund af denne prisstigning, kan man omlægge sit banklån til et billigere realkreditlån.

Hvis man har været ude og bruge penge på sit hus, eller man har en fornemmelse i maven, der siger, at éns bolig er blevet mere værd, end det man købte den for, så er det eneste rigtige at få en genvurdering for at se, om man har mulighed for at få lagt noget af sit dyre banklån ind under sit realkreditlån, udtalerLise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Der findes ikke et klart svar på hvor stor en besparelse man kan opnå, men en tommelfingerregel er mellem 5-10% pr. 100.000 DKK. Det betyder altså en årlig  besparelse på 5.000-10.000 DKK, hvis din bolig er steget med 100.000 DKK. Hvis det har været en rigtig god investering, og boligen er samlet steget 500.000 DKK over en årrække, er det en besparelse på mellem 25.000-50.000 DKK.

Sådan gør du

Du skal starte med at kontakte en ejendomsmægler, som kan vurdere værdien af din bolig. Du kan finde en her. Det er vigtigt hele boligen bliver set af ejendomsmægleren, og du fortæller om istandsættelser siden købet af boligen, så ejendomsmægleren har det fulde overblik over renoveringer af boligen. Dette giver en mere præcis vurdering af boligens værdi.

Efter boligen er blevet vurderet af en ejendomsmægler, skal du tage kontakt til de forskellige realkreditinstitutter. Gør det klart for realkreditinstitutterne du også har forespurgt tilbud fra deres konkurrenter, så tilbyder de ofte særdeles attraktive vilkår såsom gratis omlægning eller bedre procenter end de andre. De fire mest populære i Danmark er Realkredit Danmark, Totalkredit, Nordea Kredit og BRFKredit.

Biler: sådan er regler for udlejning og beskatning af fri bil

Danmark har på trods af de historiske sænkelser af registreringsafgiften stadig verdens højeste bilafgifter hvilket gør at langt de fleste fravælger at købe en dyr bil til over 500.000 kroner. I stedet får en del stillet en dyr bil til rådighed eller også vælger mange at leje deres bil ud på delebasis for at betale en del af udgifterne. Så hvis du selv er lidt i tvivl så kommer der her en kort gennemgang af reglerne for først beskatning af fri bil og dernæst reglerne for udlejning af ens egen bil. Læs mere

Få styr på dødsboskatten

Få styr på dødsboskatten

Er du i tvivl om, hvorvidt dit dødsbo skal betale dødsboskat? I denne artikel vil jeg komme ind på, hvad dødsboskatten omfatter, og give dig en mulighed for at tjekke om dit dødsbo skal
betale dødsboskat.

Dødsboskatten er en skat på dødsboet, som omfatter indtægter for afdøde og dødsboet i bobeskatningsperioden. Denne periode løber fra 1. januar i det år afdøde gik bort til
skæringsdatoen for boets afslutning. Indtægterne kan bl.a. bestå af løn, renteindtægter, pension mm., ligesom salg af aktier og fast ejendom efter dødsfaldet også kan finde sted. Skat medregner alt det, der findes i boet ved skæringsdatoen ­ også det, der allerede er udbetalt som arv.

Hvornår skal man betale dødsboskat?

Det er ikke alle, der skal betale dødsboskat, og det er boets størrelse, der afgør, om der er pligt til at betale dødsboskat. Hvis boet på skæringsdagen har en nettoformue eller aktiver for
2.717.000 kr. (tal for 2016), udløses skattepligten. For at beregne nettoformuen for dødsboet, fratrækkes eventuel gæld i boet værdien af aktiverne i boet. Dødsboets samlede aktiver beregnes ud fra værdien af aktiverne, men her fratrækkes gæld ikke. Den faste ejendom, der har fungeret som afdødes bolig, skal som udgangspunkt ikke
medregnes i boets aktiver. Overstiger en af de to tal beløbsgrænsen for pligten til at svare dødsboskat, aktiveres skattepligten. Særeje, fælleseje og ægtefælles boslod
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, skal kun afdødes boslod regnes med som aktiver og nettoformue. Afdødes boslod vil som udgangspunkt være halvdelen af fællesejet.
I det tilfælde at der også er særeje, vil afdødes særeje tælle med i beregningen. Den efterladte ægtefælles særeje vil naturligvis ikke kunne regnes med, og afdødes boslod vil således være
halvdelen af fællesejet plus afdødes særeje.

Hvor meget dødsboskat skal betales?

I det tilfælde, at dødsboets nettoformue og aktiver overstiger beløbsgrænsen, og der dermed skal betales dødsboskat, er det værd at huske på, at der også er nogle fradrag, der kan gøres
gældende. Bl.a. gives der fradrag hver måned i mellemperioden såvel som i boperioden. Når skattepligten indtræffer, er procentsatsen for dødsboskatten 50% (tal fra 2016). Det er altid en god idé at få professionel rådgivning, så alle de korrekte aktiver medregnes, og de relevante fradrag bliver fratrukket. Hvis der allerede er betalt indkomstskat af indtægter i perioden fra 1. Januar i dødsåret til dødsdagen, skal dette også fratrækkes, så der ikke sker dobbeltbeskatning. Hvis dødsboet er skattepligtigt, skal der laves en særlig selvangivelse, der ved boet afslutning
skal indsendes til SKAT, som herefter beregner dødsboskatten.

Skat hvis dødsboskatten ikke skal betales?

Det er vigtigt at huske på, at selvom dødsboet ikke når beløbsgrænsen for dødsboskatten, betyder det ikke, at der ikke skal betales skat. Der kan være ubetalt indkomstskat på indtægter indtil dødsdagen, ligesom der også kan være andre uafsluttede skatteforhold, som der bør tages højde for, så der undgås ubehagelige overraskelser, når boet er afsluttet.

Tag fat i en advokat, der kan rådgive dig i din individuelle situation. Herved får du det bedste resultat.

Er du selvstændig? Sådan får du styr på regnskaberne!

Danmark har det femte laveste antal selvstændige erhvervsdrivende i EU. Årsagen til dette er mange. Blandt andet er der en svag iværksætter-kultur og derudover er det stadig svært at opnå finansiering til nye projekter og mindre virksomheder. Dette betyder, at selvom beskæftigelsen de sidste par år er steget med mere end 300.000 personer, så er antallet af selvstændige erhvervsdrivende stadig 5 % lavere end før finanskrisen i 2008.

Udover at de svært at skaffe finansiering, så viser flere undersøgelser også, at især de danske skatteregler volder store problemer. Selvom skiftende danske regeringer har gennemført mange reformer for at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt, så viser nye undersøgelser stadig, at det er vores skattesystem, der trækker os nedad i den internationale konkurrence.

Dette går også ud over de selvstændige. Således siger et markant flertal selvstændige, at skatteregler og regnskabs procedurer er en stor hindring i deres daglige arbejde, hvilket betyder, at en stor del af både deres penge og arbejdstid, går til administration frem for til at udvikle deres forretninger.

Heldigvis bliver der i stigende grad udbudt regnskabskurser til selvstændige fra private aktører. En af dem er Lene Okholm, som både tilbyder lynkurser i bogholderi og regnskabsførelse. Derudover er det også muligt at få rådgivning om belåning og investering. En anden kendt aktør er konsulenthuset Bigum, der ligeledes har målrettede kurser for både ledige og selvstændige, der gerne vil blive bedre til at tøjle regnskaberne.

SKAT ved ejendomsinvestering i selskab

SKAT ved ejendomsinvestering i selskab

Har du penge stående i et selskab – og overvejet at investere dem i fast ejendom?

Penge stående i et selskab, det vil sige ikke en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, bør ikke investeres i aktier. Her bliver du nemlig lagerbeskattet. Det betyder, du bliver beskattet af ikke-realiserede gevinster. Du betaler skat af penge, du endnu ikke har tjent. Læs mere